Rebslagning


Billedet ovenover er fra smedevejen i Ærøskøbing. Reberbanerne var som regel meget lange og fandtes førhen i enhver by. Tovværk og garn blev både brugt til søfart og landbrug, fx. til høstbindegarn og andet tovværk. Se hele billedet her 

Fra Garn til Reb
Materialet der blev brugt til rebslagning var oftest hamp, hør eller sisal. Under 2. verdenskrig brugte man sågar papir!
Inden rebet blev taget i brug blev det imprægneret i tjære.
Et godt reb kan holde i 70-80 år.

Reberbanen
Rebslagningen foregik på lange reberbaner på omkring 300 meter.

Alle kan slå reb

Tråd – kordel – reb
Først spandtes tråde til kordeler der derefter blev snoet (slået) sammen enten til reb eller trosser afhængig af tykkelsen.

Mikker:
Trådene holdes adskilt og fra jorden ved hjælp af mikkerne dvs. bukke placeret med 10-15 m afstand langs banens sider.

Spindehjul – svirvel – ’gris’
Slagning af reb skete ved at trådene ved banens ene ende blev fastgjort til hver sin roterende krog – Spindehjulet – og ved den anden ende til én fælles drejende krog – en svirvel – på en bevægelig slæde. Trådene ved slæden samledes i kordeler og blev styret af lederiller på en ’gris’ – træblok – som er den der ’slår’ rebet.

Fakta

  • Et reb slået af 3 kordeler kaldes 3-slået; et reb af 4 kordeler kaldes 4-slået.
  • I tykt tovværk indgår op til flere hundrede tråde.
  • I 1800-tallet begyndte man at anvende tråd af jern – wire
  • I 1900-tallet begyndte man at anvende tråd af kunststoffer – fx nylon

Kursuskalender 2016

Se hvad der er på programmet af kurser ved at trykke her

Det Gamle Værft