Nitter på Angelo

Position

54°53’27.61″N 10°24’44.67″E

Nu ved du hvor vi findes. Så er det bare frem med kompasset, og så af sted.

Vi glæder os til at se Jer.

Malerbøtte
Genspejling

Skoler

Undervisningsforløb der holder vand

Når dine elever gennemgår et undervisningsforløb på Det Gamle Værft, bestræber vi os på, at de tilegner sig viden ved at prøve tingene af. “Learning by doing”

På Det Gamle Værft har vi enorme mængder af spændende viden, som eleverne kan have meget sjov ud af selv at søge. Derfor har vi udviklet opgaver “Tip en 13′er”, hvor eleverne alene, i par eller grupper, skal finde svar forskellige steder rundt omkring på Det Gamle Værft. Opgaverne er udviklet i forskellige niveauer, så alle klassetrin kan være med og få noget positivt ud af oplevelsen. Vi tilpasser gerne vores forløb til præcis jeres skoler.

Forløb

Esse & Ambolt (fra 10 år)

Eleverne kommer helt tæt på det gamle smedehåndværk, og får lov til at prøve kræfter med det glødende jern.  Den store esse er fascinerende, og det krævet både koncentration, koordination og tålmodighed (hvis man er rigtig dygtig), når der smedes på de store ambolte.
Forløbet indeholder tip en 13′er.

Reberbane

Hvad er et reb og hvad er en stålwire?
I par eller små grupper, er eleverne med til at slå reb. Der skal deles kodeler og “grisen” skal sidde rigtigt eller går det helt galt, og får du først drejet den gale retning, ja så er den også gal. Alligevel er det ret simpelt og eleverne kan mærke forskellen på de forskellige materialer. Lige fra reb af toiletpapir til stålwire.
Forløbet indeholder tip en 13′er.

sjove-aktiviteter-paa-det-gamle-vaerft

Kobbersmeden

I vores blikkenslagerværksted (plattenschlager), kommer eleverne helt tæt på, “hvordan det var engang”. Eleverne får lov at bruge det autentisk gamle værktøj. Det værktøj som en rigtig kobbersmed, engang for måske 150 år siden, har lavet kedler, kander, potter, tagrender og meget andet med. Først skal eleverne klippe kobberet i den rigtige længde og så skal det formes og tilpasses. Der kan vælges mellem 2 slags armbånd, et snoet og et banket – prisen er den samme.
Forløbet indeholder tip en 13′er.

Knob & Splejs

Klassen får et lille indblik i et af sømandens vigtige kundskaber, at kunne binde knuder der holder og løser vigtige opgaver. Eleverne skal under kyndig vejledning knytte deres egen nøglering. Det er gratis at knytte nøgleringe, når I betaler for 2 andre aktiviteter.
Forløbet indeholder tip en 13′er.

Kend din aftensmad

Fiskene er sprællevende og svære at holde fast på. Eleverne skal flå og filettere deres egen aftensmad. Under kyndig vejledning bliver eleverne vist, hvordan sådan en fisk skal filetteres. Eleverne ser fiskens væv og organer helt tæt på og kan danne sammenhæng mellem menneskers organer og fiskens. Desuden finder de ud af hvad der skal spises og hvad der ikke skal spises. Fiskeben er som bekendt, ikke en udbredt delikatesse. Klassen får fileterne med hjem, så de kan blive tilberedt til et lækkert aftensmåltid. 

skole undervisning sjov ærø

Stenfigurer

Oplev dine elever blive grebet og være dybt engageret i dette henrivende univers, hvor de kan skabe ud fra egen fantasi og lade sig inspirere af naturen og det maritime miljø. Vi har samlet stenene og resten er op til Jer. Det er gratis at lave stenfigurer, når I betaler for 2 andre aktiviteter.

Forløbene kan let kombineres, kontakt os, for at få forløb der passer til netop din klasse.

Pris v/min 10 personer: 25,00 kr. i entre og 25,00 kr, pr. aktivitet (Kend din aftensmad 35,00 kr.)

Det Gamle Værft
Ærøskøbing Havn 4a
5970 Ærøskøbing

Tlf. +45 6252 1222         E-mail: info@detgamlevaerft.dk           facebook.com/detgamlevaerft

Måge
Vejerknude

Uddannelse

Vil du vide noget om Det Gamle Værfts socialøkonomiske aspekt, kan du blive klogere her

Måske kender  én, der passer lige ind.

Beddingsskinde