Udviklingsfonden

Udviklingsfonden er en almennyttig fond uden tilhørsforhold til hverken organisationer eller politiske partier.

Fonden har i et partnerskab med Ærø Kommune forpligtet sig til at iværksætte forskellige aktiviteter på Ærø, og kommunen har for en periode på 20 år lejet havnearealet på Ærøskøbing havn til fonden.

Læs mere om Udviklingsfonden og dens projekter.

Position

54°53’27.61″N 10°24’44.67″E

Nu ved du hvor vi findes. Så er det bare frem med kompasset, og så af sted.

Vi glæder os til at se Jer.

Angelos rader

Socialøkonomi

Det Gamle Værft er en Registreret Socialøkonomisk Virksomhed – RSV

Formål

Det Gamle Værft – Øhavets Restaureringscenter er en socialøkonomisk virksomhed. Vores socialøkonomiske formål er at fremme beskæftigelsen for unge med særlige læringsforudsætninger, samt at give folk, som fx har været borte fra arbejdsmarkedet i længere tid, en mulighed for at komme tilbage.

Det Gamle Værfts samfundsmæssige formål er, at drive oplevelsesøkonomisk virksomhed på Det Gamle Værft, og restaurere bevaringsværdige skibe, samt at bevare og videreføre gamle håndværk. Dermed bidrager vi til både formidling om, og vedligeholdelse af, Danmarks kulturarv.

De to formål, det socialøkonomiske og det samfundsmæssige, danner sammen en synergieffekt i værftets daglige drift.

Den praktiske baggrund

Det Gamle Værft stod færdigt i 2014, på en grund på Ærøskøbings gamle havn, hvor der har været skibsbyggeri siden 1700-tallet. Byggeriet blev muligt via samarbejdet mellem Udviklingsfonden og Realdania, Region Syddanmark og Ærø Kommune. Uden deres vedholdende opbakning kunne drømmen ikke være blevet realiseret! En drøm der startede tilbage i 2005.

På fartøjssiden har processerne også kørt længe; når man taler om at renovere og restaurere bevaringsværdige jernskibe, skal en masse dokumentation være på plads, før man for alvor går i gang. Takket være Skibsbevaringsfonden, Sydfyenske Dampskibs Selskabs Fond og den Norske Rigsantikvar er vi kommet rigtig godt i gang og er nu nået et stort stykke af vejen.

Drømmen om restaurering & formidling

Skibsrestaurering udført på en historisk korrekt måde er bl.a. en øvelse i tålmodighed. Det er meget bekosteligt, men samtidig utroligt spændende. På Det Gamle Værft anvender vi kun de gamle skibsbygningsteknikker. Vi gør meget ud af formidlingen, fordi vi finder det vigtigt, at håndværket og teknikkerne bevares for eftertiden. Vi har kontakt til Bredalsholmen i Norge, som er et Værnecenter for gamle stålskibe. Vi arbejder på selv at få oparbejdet de tabte kompetencer.

Det gamle værft

På Det Gamle Værft er vi selv de lykkelige ejere af to nittede jernskibe, Vito og Angelo. Begge fartøjer er erklæret bevaringsværdige af Skibsbevaringsfonden. Vi søger hele tiden økonomiske midler til restaureringen, og hvis pengene kommer i den ønskede fart, får vi nok at se til.

Socialøkonomi – fordi vi ønsker at gøre noget godt for dem der har haft en svær start på livet.

Skibene

M/S Angelo er en smuk, gammel damper, som blev bygget i 1906 på Werft Hubertina.

M/S Vito blev bygget i 1907 og er en glimrende repræsentant for småskibsfarten i nord- og østersøfarten.

Skonnerten Fylla blev bygget i Nyborg i 1922 og er én af tre jagtbyggede tremastsskonnerter, man stadig kan møde i vore farvande.

Billede

Besøg butikken

Det Gamle Værfts butik byder på lidt af hvert; sweatshirts, t-shirts, hættetrøjer og caps. Vi garanterer for, at man altid kan finde noget lækkert merchandise!

Find dankortet frem og klik dig ind på butikken her.

Rust og maling