Ærøskøbing

Det Gamle Værft er et oplevelsessted beliggende på Ærøskøbings historiske havn. Med rødder i den historiske søfart og øhavet der omringer os, byder vi på attraktioner, læring og events.

Hele året tilbyder vi en række spændende oplevelser og undervisning i vores åbne værksteder i værftshallen. Ved ankomst på havnen kan du besøge vores unikke butik med lokale varer og ærøsk håndværk. Du kan lade dig inspirere af de unikke omgivelser til afholdelse af dit event i en helt særlig atmosfære.
Velkommen til Det Gamle Værft!

Kalender

Det sker på værftet

Hvornår

Hvor

Hvad

Læs mere

04.05.2024
12.00-15.00

Det Gamle Værft

Ærø Billedskole laver røgbombe-malerier for børn

Kunstgruppen Bureau Detours invitere børn og unge til at undersøge, hvordan man kan lave kunst ( aktivisme ). Hen over to dage lærer du om, hvordan man kan bruge farvet røg til at lave kunst. Vi kigger på kort over havnen, finder steder hvor vi vil aktivere med røg og planlægger en fælles aktion med walkie talkies. Røgbombe-malerierne aktiveres om søndagen på havnen og bliver filmet med drone. Det bliver flot, fredeligt og sjovt! OBS: Tilmeldning nødvendig!

09.05.2024
11.00 – 13.00

Det Gamle Værft

Det Gamle Værft 10-års fødselsdag

Geoparkdagene på Ærø starter med en fantastisk dag sprængfyldt med oplevelser på både hav og havn hos Det Gamle Værft i Ærøskøbing. Vi fejrer 10-års fødselsdag som maritimt oplevelsessted og byder på åbne værksteder, hvor vi selv skal have hænderne i det traditionelle håndværk. Og selvfølgelig er der fødselsdags-brunner på både havnen og til søs!

08.06.2024
11.00

Det Gamle Værft

På med hat Ærø

Deltag i en af Ærøs stolteste traditioner, når “På med hat Ærø” inviterer til hattefest og parade. Hattedamerne mødes kl. 11.00 til velkomst drink på Det Gamle Værft, hvorefter de gør stop på Torvet i Ærøskøbing. Festen afholdes i Mamrelund Medborgerhus.

29.06.2024
10.00 – 13.00

Det Gamle Værft

Åben Smedje

På Det Gamle Værft kan børn og voksne komme ned og prøve kræfter med smedning sammen med værftets hussmed, Aia Li Sidenius. Sammen med hende vil du lære at smede ved vores smukke ambolte, og med varmen fra gløderne i den åbne esse kan du forme en smuk krog at tage med hjem.

31.07.2024
Kl. 11.00 – 22.00

Det Gamle Værft

Ærø Jazzfestival

Vær med når Ærøskøbing for 52. gang fyldes med jazzglade sommergæster. Hvert år, i uge 31, åbner Ærø Jazz Festival nemlig portene på Det Gamle Værft, og dørene på den legendariske jazz-scene Andelen, for en perlerække af de allerbedste danske jazzartister