Kom på tre dages introduktionssmedekursus med Sven Brieske

24. – 26. september

fra fredag kl. 16.30 til søndag kl. 15.00.

På introduktionskurset, der tager tre dage, lærer du smedekunsten fra bunden og får kendskab til smedens værktøj og smedeteknikker, og hvilke materialer der lader sig smede. Når du er færdig på kurset, ved du hvordan du kan se forskel på smedejern og stål, du vil kunne hærde og anløbe, og du ved hvordan du kan komme i gang med dine egne smedeprojekter.

 

Kurset er for alle, da det er tilrettelagt sådan, at alle niveauer bliver tilgodeset.

 

Tidsrum og pris

Tre dages kursus fra fredag kl. 16.30 til søndag kl. 15.00.

2.000 kr. inkl. frokost
2.600 kr. inkl. frokost og overnatning

 

Om smedemester og underviser Sven Brieske

Smedemester og underviser Sven Brieske har arbejdet tæt sammen med Det Gamle Værft siden 2014. Sven Brieske smeder for skibe som Georg Stage, Fregatten Jylland og Skonnerten Fylla og er ydermere kendt fra TV-udsendelser som Bonderøven, som vises på DR 1.

 

Praktisk

Færge afgår kl. 15.05 fra Svendborg og er på Ærøskøbing Havn kl. 16.20, hvor du kan gå direkte hen til Det Gamle Værft og starte kurset. Overnatning, der bookes gennem Det Gamle Værft, er på et vandrerhjem, hvor du har et lille rum med seng, fælles bad og toilet. Medbring eget linned. Medbring arbejdstøj du kan efterlade på værftet for at mindske snavs. Spisning er hverdagskost der handles i Netto og spises på værftet.

 

Tilmelding

Tilmelding sker pr. mail: info@detgamlevaerft.dk

Det Gamle Værft
Ærøskøbing Havn 4a
5970 Ærøskøbing

Telefon: +45 62 52 12 22