Tov og sejl

Tovværk og måtter

Sømænd på langfart brugte ofte deres frivagt på at lave tovværksarbejder. De flettede måtter, tasker og andre fine ting, som de tog med hjem til familien. I butikken på Det Gamle Værft kan man se og købe fine eksempler på tovværksarbejde, som er lavet i Danmark af Knyttekongen, Jørgen Friis-Christensen. En “gammel” sømand, som har sejlet på de syv verdenshave.
På værftet har vi flere kyndige knyttere og tovværksarbejdere.

Gamle sejl får nyt liv
Det er også på riggerloftet, vi laver toilettasker, solsejl, punge, tasker, poser til opbevaring, hundekurve og alt muligt andet ud af gamle sejl. Alt fremstilles på vores syværksted, hvor dygtige mennesker designer, klipper, syr og samler tingene. Overskuddet fra salget går ubeskåret til vores socialøkonomiske arbejde.

Søkortsprodukter
Gamle søkort kan bruges til mange ting. Her laver vi æsker, julepynt og flotte lampeskærme. Resultatet er utrolig flot, og så er det genbrug. Produkterne kan købes i vores butik.

måter, håndværk
det gamle værft, ærø, dgvgoods

Reberbanen

Billedet ovenover er fra Smedevejen i Ærøskøbing. Reberbanerne var som regel meget lange og fandtes førhen i enhver by. Tovværk og garn blev både brugt til søfart og landbrug, f.eks. til høstbindegarn og andet tovværk.


Reberbanen bruges bl.a. til formidling

riggerloft, reberbane, torvværk, ærø, det gamle værft, oplevelser, hvad skal se

Fakta om reberbaner

Materialet, der blev brugt til rebslagning, var oftest hamp, hør eller sisal. Under 2. verdenskrig brugte man sågar papir!
Inden rebet blev taget i brug blev det imprægneret i tjære.
Et godt reb kan holde i 70-80 år.

Reberbanen
Rebslagningen foregik på lange reberbaner på omkring 300 meter.

Tråd – kordel – reb
Først spandtes tråde til kordeler der derefter blev snoet (slået) sammen enten til reb eller trosser afhængig af tykkelsen.

Mikker:
Trådene holdes adskilt og fra jorden ved hjælp af mikkerne dvs. bukke placeret med 10-15 m afstand langs banens sider.

Spindehjul – svirvel – ’gris’
Slagning af reb skete ved, at trådene ved banens ene ende blev fastgjort til hver sin roterende krog – Spindehjulet – og ved den anden ende til én fælles drejende krog – en svirvel – på en bevægelig slæde.Trådene ved slæden samledes i kordeler og blev styret af lederiller på en ’gris’ – træblok – som er den der ’slår’ rebet.

Fakta om reb
  • Et reb slået af 3 kordeler kaldes 3-slået; et reb af 4 kordeler kaldes 4-slået.
  • I tykt tovværk indgår op til flere hundrede tråde.
  • I 1800-tallet begyndte man at anvende tråd af jern – wire
  • I 1900-tallet begyndte man at anvende tråd af kunststoffer – fx nylon